Odense - en by i udvikling!

Transformation fra stor dansk by til dansk storby.


Odense by udvikler sig lige nu i et højt tempo. Overgangen fra industriby til vidensby er for længst sket og har blandt andet universitetshospitalet som et konkret billede herpå. I disse år videreudvikler Odense sig til at være en attraktiv og pulserende storby med dertil hørende attraktive bolig-, job- og underholdningsmuligheder. Transformationen sker takket være enorme offentlige og private investeringer.

Odense Kommune har udarbejdet en strategi for byens transformation for perioden 2012-2020. Strategien omfatter investeringer for i alt DKK 32 mia. indenfor områder som infrastruktur, byudvikling, sygehussektoren, detailhandel, uddannelsessektoren og boliger. Investeringerne skal være med til at transformere Odense fra en stor dansk by, til en dansk storby.

Odense Vokser


Blandt investeringerne er opførelsen af et nyt universitetshospital, Thomas B. Thriges Gade projektet, anlæggelse af en letbane, samt en storstilet udvidelse af Syddansk Universitet.
Oxford Research har gennemført en analyse, hvor de har beregnet effekten af de markante investeringer. Undersøgelsen omfatter dels byggefasten fra 2012 til 2020, hvor konklusionen er, at byggeprojekterne vil skabe en øget midlertidig beskæftigelse på cirka 38.000 årsvørk fordelt over de otte år, byggeriet står på. Endvidere konkluderer Oxford Research for den efterfølgende periode fra 2020 til 2030, at de mange nye kvadratmeter kontorer, boligområder, detailhandel og infrastruktur vil skabe og gøre plads til cirka 10.000 nye permanente arbejdspladser.
Prognoser fra Danmarks Statistik peger på, at indbyggertallet i Odense om 25 år vil være ca. 12 % højere end i dag.

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies